Psykologhuset Hovedstaden
Få hjælp af en psykolog med kort ventetid
Vi hjælper med at finde den rette psykolog til netop det, du står i.
Hos Psykologhuset Hovedstaden møder du erfarne psykologer med mange faglige specialer. Du kan få hjælp ved blandt andet stress, angst, depression, sorg, traumer og livskriser – i trygge rammer og med kort ventetid.
Vores klinikker
Få hjælp til at vælge – Psykologer i København og resten af Hovedstaden
Vi hjælper dig med at komme godt i gang
Det kan være svært både at række ud og at vide, hvilken psykolog man skal vælge. Derfor hjælper vi dig gerne med at finde en psykolog, der har erfaring med netop din problemstilling og passer til dine ønsker.
Vores psykologer arbejder blandt andet med stress, angst, depression, sorg, traumer, selvværd, relationelle vanskeligheder og akutte livskriser. Vi tilbyder individuelle samtaler og parterapi flere steder i hovedstadsområdet.
Du kan læse om vores psykologer og vælge en behandler – eller kontakte os, hvis du ønsker hjælp til at finde det rette match.
Få hjælp til at vælge psykolog
Er du i tvivl om, hvilken psykolog der passer bedst til dig? Fortæl os kort, hvad du søger hjælp til, så hjælper vi dig med at finde et relevant match.
Kontakt os på tlf. 71 92 92 87 eller mail: info@psykologhusethovedstaden.dk

"Vores vigtigste opgave er at hjælpe dig hurtigst muligt med at finde det bedste psykologmatch, så du får effektiv og specialiseret hjælp, når behovet opstår."
Christoffer Kølgaard, Specialist og Ledende Psykolog ved Psykologhuset Hovedstaden.
Faglighed og tryghed gennem hele forløbet
Psykologsamtaler med kort ventetid
Hos os møder du veluddannede psykologer med forskellige faglige specialer og terapeutiske tilgange. Teamet omfatter autoriserede psykologer og specialister, som står klar til at hjælpe dig med kort varsel – for vi ved, hvor vigtigt det er at få kvalificeret hjælp hurtigt, når behovet opstår.
Når vi hjælper dig med at vælge psykolog, tager vi udgangspunkt i din problemstilling, dine ønsker og den enkelte psykologs erfaring og kompetencer.
Vores psykologhuse i hele hovedstadsområdet sikrer dig:
- Psykologer med forskellige specialer
- Mulighed for hjælp til det bedste match
- Kort ventetid på flere af vores klinikker
Hvad ønsker du hjælp til?
Vores psykologer hjælper med en bred vifte af psykiske belastninger, livskriser og relationelle problemer. Vælg det emne, der passer bedst til din situation, eller kontakt os, hvis du er i tvivl.
Læs om vores behandlinger
Angst
Angst er en af de mest udbredte psykiske tilstande og mindst hver 10. dansker rammes på et eller andet tidspunkt i livet. Angst er en naturlig reaktion på oplevet fare, men kan aktiveres i situationer, der ikke almindeligvis er farlige. Kontakt vores team af psykologer i København for at høre mere om angstbehandling.
Depression
Depression kan efterhånden betegnes som en folkesygdom, der rammer op mod hver femte dansker. Det er vigtigt at tage hånd om symptomerne på depression hurtigst muligt. Du kan høre mere om depression og samtaler ved psykolog, hvis du kontakter vores psykologklinik i København.
Ensomhed
Hvis du mærker et tomrum, en følelse af at savne meningsfulde relationer, nærhed og samhørighed med andre mennesker, så kan det defineres som ensomhed. Man kan afhjælpe ensomhed gennem samtaler med en psykolog, så kontakt vores psykologer i København C og hør nærmere.
Jalousi og vrede
Jalousi kan være et forsøg på at holde fast i en vigtig relation, men kan samtidig skabe frustration, modvilje, vrede og usikkerhed i relationen. Vrede handler ofte om grænser, som er overskredet, eller om frustration over magtesløshed i en given situation. En psykolog kan hjælpe dig igennem disse svære følelser.
Livskrise
De fleste mennesker rammes på et eller andet tidspunkt i livet af en krisetilstand eller en livskrise, dvs. en uforudset situation, som bringer dig ud af kurs i kortere eller længere perioder. I disse situationer er det derfor altid en fordel, hvis du har en psykolog, som du kan kontakte og få hjælp fra – og vi hjælper dig gerne på vejen gennem psykoterapi, også kendt som samtaleterapi.
Parterapi
Hvis I har brug for at redde parforholdet, kommunikere bedre eller genfinde nærheden, tilbyder vi terapi for par, der tager udgangspunkt i netop jeres behov. Sammen med en psykolog kan I få redskaber til at håndtere udfordringerne i jeres parforhold.
Spiseforstyrrelse
Samtaleterapi er en effektiv måde til at opnå nye indsigter og erkendelser om en lang række følelsesmæssige, tankemæssige og adfærdsmæssige problemstillinger i relation til en spiseforstyrrelse. Psykologer kan hjælpe dig med at udvikle strategier til håndtering af din spiseforstyrrelse, uanset spiseforstyrrelsens karakter.
Selvværd
Rigtig mange mennesker kæmper med lavt selvværd og følelsen af ikke at være tilfreds eller glad i eget liv. Psykologteamet i klinikken i København arbejder til dagligt med opbygning af et positivt selvbillede og et stabilt selvværd, hvilket kommer de fleste mennesker til gode.
Sorg & tab
Det er et menneskeligt vilkår, at man på et eller andet tidspunkt i livet vil opleve, føle og reagere med sorg. Sorg kan opleves og bearbejdes meget forskelligt fra person til person, men gennem samtaler med en psykolog kan man ofte få nye perspektiver og ny forståelse for tabet, hvad enten man har mistet en relation, en funktion eller noget helt tredje.
Stress
Gennem samtaler ved en psykolog hjælper vi dig med at bearbejde din nuværende stress- og/eller belastningsreaktion, så du effektivt kan forebygge og håndtere stress i fremtiden. Stresshåndtering hos en psykolog i vores klinik i København kombinerer samtaler og psykoedukation, så du opnår øget styrke og modstandskraft i forhold til fremtidige belastninger.
Vores psykologer i København og resten af hovedstadsområdet er klar til at hjælpe dig videre.

Vores team af psykologer i København og resten af hovedstadsområdet
Vores psykologhus består af et engageret team af psykologer, som skaber nærværende og fagligt solide forløb. Vi møder dig med empati og hjælper dig videre i livet.
Vores vigtigste opgave som psykologer er at hjælpe mennesker bedst muligt gennem livets udfordringer. Det gør vi ved hjælp af flere forskellige psykologiske metoder, som alle bidrager til at skabe nye indsigter og ny forståelse for dine problemstillinger.
Faglighed, Tryghed og Nærvær som værdisæt
Din tryghed – Din psykolog i København og resten af hovedstadsområdet

Nærvær og ro
Vi prioriterer ro og nærvær i dit forløb og møder dig dér, hvor du er.
Tillid og tryghed
Vi arbejder altid på at skabe det bedste match mellem klient og psykolog – det sikrer gode resultater.
Personlig proces
Vi tager udgangspunkt i din situation, dine behov og det, du ønsker hjælp til.
Du behøver ikke finde den rette hjælp alene
Vi står altid klar til at hjælpe dig, uanset om du oplever angst, depression, sorg, stress eller andre akutte livskriser – og vi hjælper dig selvfølgelig også gerne med andre udviklingsforløb. Kontakt os helt uforpligtende, så kan vi sammen finde ud af, om vi har den rette psykolog til dig i vores praksis i København eller i en af vores andre klinikker i hovedstadsområdet.














